Daghøjskolen i Centrum

Foredrag

 

 

 

Mild Traumatisk Hjerneskade

 

Foredrag om følger efter whiplash eller hjernerystelse.

De fleste der rammes af mild traumatisk hjerneskade kommer sig inden for ½-1 år.

Der er dog en gruppe (5–10%) hvor skaden viser sig at være langt alvorligere og truer erhvervsevnen.

 

Denne persongruppe har ofte en række skjulte lidelser, der gør det vanskeligt at vurdere hvor meget borgerne magter og tilrettelægge et hensigtsmæssigt afklaringsforløb for dem.

 

På Daghøjskolen i Centrum har vi arbejdet med netop denne gruppe i 13 år.

Vi tilbyder et foredrag (varighed ca. 2½ time) om årsagerne til de skjulte vanskeligheder, hvordan de tackles mest hensigtsmæssigt og hvordan man arbejder med denne gruppe.

 

Foredraget indeholder bl.a. en gennemgang af problemer med sanser (syn og hørelse), koncentration og hukommelse, stressfølsomhed, smerter, mental og fysisk udtrætning samt følelsesmæssige reaktioner.

Derudover en kort introduktion til ny forskning på området og vore erfaringer med tilknytningen til arbejdsmarkedet.

 

Foredragsholderen er skolens leder, Cand. Psyk, neuropsykolog Lisbeth Juul Hansen.

 

 

 

 

Daghøjskolen i Centrum

Struenseegade 9, 3 sal, tv.  2200 København N     Telefon : 33 911 912   E-mail: post@dhic.dk
Copyright © 2011 Opdateret: 03/2011.