PTSD - Post Traumatisk Stress Disorder.
PTSD var tidligere kendt under flere betegnelser: granatchok, krigsneurose,
Diagnosen PTSD blev introduceret i 1980, og blev i starten brugt om hjemvendte vietnamveteraner.

PTSD kan optræde efter begivenheder der opleves som trussel om død, om alvorlig skade, eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet.
Det kan altså skabes af begivenheder der udløser intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel, man har med andre ord,
oplevet sig 'i dødelig fare'.

Symptomerne kan inddeles i 3 hovedgrupper:
	Stress, angst panik og irritabilitet
	Depression og nedtrykthed
	Hukommelsesforstyrrelser

STRESS
Fysiologisk skelner man mellem aktiv stress og kronisk/passiv stress.
Ved akut stress udskilles adrenalin og noradrenalin.
Disse stresshormoner forbereder organismen til at kæmpe imod eller beskytte sig imod en trussel. Under normale omstændigheder falder stresshormonmængden til det normale niveau, når belastningen (truslen) er overstået.
Dette sker ikke hos traumatiserede. Man har målt konstant høje adrenalin og noradrenalin værdier i blodet og konstateret forandringer i receptorer og cellesystemer hos denne gruppe.

Stresshormonet adrenalin gør os årvågne og udløser et højt beredskab.
Op til en vis grænse kan aktiveringen bruges til fornuftige overvejelser om, hvordan man bedst undgår faren, men hos traumatiserede er reaktionen for stærk til disse mellemregninger. Man går direkte ind i en tilstand, hvor situationsfornemmelsen forsvinder og de sædvanlige vurderinger og tanker bliver sat ud af funktion. Man er blevet både hypersensitiv og hyperreaktiv.

De mest typiske tegn på stress er:
	Forandringer i søvnmønstret, - besvær med indsovning, hyppig opvågning – mareridt om ulykken, angst for at sove
	Irritabilitet, - kort lunte og ændret humør
	Koncentrationsbesvær
	Overdreven vagtsomhed, - generel følelse af utryghed, der kan grænse til det paranoide, tendens til at undgå store grupper af mennesker, evt. at forlade sit hjem
	Voldsom fysiologisk alarmreaktion ved stimuli, der minder om traumet eller udløser utryghedsfornemmelser.
	Overreaktion ved forskrækkelse, f.eks høje lyde. Dette gælder også selvom lyden er velkendt og kommer ofte. Normalt vil man ophøre med at reagere på stimuli efter et stykke tid, dette sker ikke ved PTSD.